Københavns Kommunes overborgmester Ritt Bjerregaard har netop inviteret til et stort anlagt debatmøde om ”hvordan vi kan bruge det offentlige rum til at skabe en levende storby”. Arrangementet, der finder sted d. 3.12., er blevet til i samarbejde med U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst (information på www.kk.dk). Glimrende idé - vi skal nok komme! På Kunstakademiets Billedkunstskoler har vi i lang tid været optaget af byrummet og dets udvikling, og vi har tidligere haft både seminarer, lavet publikationer, arrangeret udstillinger og gennemført workshops med fokus på spørgsmålet om kunst og billeder i det offentlige rum. Vores nye professor Nils Norman, leder af Skolen for Mur og Rum, er en af de fremmeste kendere og kritikere af byrum i vestlige metropoler og vil i de kommende år lave masser af byrumsrelaterede projekter med studerende.
Tillad mig med det samme at gribe Ritt Bjerregaards opfordring til debat. Her til morgen – fredag d. 16.11. – kommer jeg cyklende på vej til arbejde på Kunstakademiet og glæder mig, ligesom de foregående morgener, til at nyde synet af den offentlige skøjtebane i færd med at blive etableret. En frit tilgængelig, kommunal skøjtebane midt på byens fornemste plads er intet mindre end et genialt påfund. Den giver stedet alt hvad det ikke har så meget af til hverdag: offentligt liv, leg, intens fysisk udfoldelse, socialt samvær uden krav om forbrug og et øjebliks fred for konsekvenserne af den globale opvarmning. Men der gik snart skår i glæden. Store skår. Så store som fire amerikanske trucks og en utællelig mængde af røde telte spredt ud over det meste af fodgængerarealet omkring pladsens midte. Installationen, som er skudt op og har vokset sig stor i løbet af dagen, er en reklame, intet andet, og det er Coca Cola-koncernen der står bag. Men pladsen er kommunal, det vil sige – og jeg kan ikke understrege det kraftigt nok – fælles, ejet af fællesskabet, til for fællesskabet og styret af Københavns Kommune. Så nu spørger jeg bare: Hvad er det for en forestilling om udnyttelsen og udviklingen af det offentlige rum kommunen har, som gør det muligt at udnytte Kgs. Nytorv som reklamesøjle for et multinationalt selskab (eller for en hvilken som helst anden type af privat selskab for den sags skyld)? Hvilket kultur- og byrumspolitisk program kan tillade en så brutal og vulgær privatisering af det offentlige rum – som om det ikke var galt nok i forvejen hvad udviklingen i denne retning angår? Og hvilken vision for børnesundhed ligger til grund for at man lader reklamer for en påviseligt sundhedsskadelig læskedrik opstille lige ved siden af det sted hvor byens børn skal tilbringe weekender og aftener på skøjtebanen? Er det hvad I forstår ved ”en levende storby”? Er Coca Cola hvad der skal til for at få byen i den rigtige stemning op til julen?
Kære Ritt Bjerregaard, kære Klaus Bondam, kære Kommune: Mit synspunkt er, når jeg selv skal sige det, ikke udtryk for gammeldags left wing-askese. Jeg er ikke (i denne sammenhæng) ude på at boykotte Coca Cola. Men prøv engang at se ud over pladsen, som den ser ud denne fredag, prøv at se ud over ud over byen. Den offentlige del af byrummet, forstået som den del af byen alle har adgang til uden at skulle betale, vise adgangskort, dokumentere medlemskab af en bestemt familie, er en stærkt truet art. Der er færre og færre steder hvor man kan opholde sig i byen uden at blive afkrævet penge. Set i det lys er de nys opstillede reklame-trucks intet mindre end skandaløse. De har konkret og symbolsk lagt beslag på en utrolig værdifuld side af byen hvor alt hvad der foregår – i hvert fald i en kulturpolitisk ambitiøs by – burde være reserveret til fælles anliggender som tilfører det offentlige rum værdi.
Jeg glæder mig meget til at diskutere disse spørgsmål med jer den 3.12. på Københavns Rådshus. I mellemtiden vil jeg gå ned på den nyåbnede bar Karriere i Den Hvide Kødby på Vesterbro og drukne mine ærgrelser i kaffe og cocktails. Det er ganske vist et privat ejet rum, skabt på initiativ af billedkunstneren Jeppe Hein, men med sit generøse og opløftende overbud af kunstnerisk opfindsomme installationer og dekorationer i verdensklasse forekommer det langt mere indbydende for offentligheden end Kgs. Nytorv i disse dage (reklamelastbilerne var heldigvis kørt væk igen søndag eftermiddag og er sidst blevet set på en gågade i en mellemstor dansk provinsby. Men nu, d. 27.11.07, er pladsen så blevet begunstiget med en monstrøs reklame for et mobiltelefonfirma - same shit).
Rektor Mikkel Bogh
Comments