24 dimittender har nu fået overdraget deres diplom med fagkyndige udtalelser og bevis for opnåelse af graden Master of Fine Arts fra Kunstakademiets Billedkunstskoler. Ved det nye skoleårs begyndelse 1. oktober hilser vi så 30 nye studerende velkommen på vores grunduddannelse – en ny cyklus kan begynde.
Afslutningen på et lang studieforløb giver som altid anledning til en stor del glæde og en ikke ubetydelig del bekymringer. I disse tider ser det imidlertid ud til at andelen af det sidste bliver større end normalt. For på trods af mediernes store interesse for de kunstnere som klarer sig godt på markedet og som igennem de sidste ti år har nydt godt af økonomisk opsving og øget opmærksomhed, så er det for hovedparten bestemt ikke blevet nemmere at være professionel billedkunstner inden for de sidste to år.
Stramningen af regler for opretholdelse af dagpenge er en væsentlig årsag til de problemer som kunstnere har fået med at fastholde deres hidtidige levevej. Som landet ligger nu, skal en arbejdsløs dokumentere indsendelse af fire ugentlige ansøgninger for at fastholde dagpenge – en ordning som muligvis udgør et incitament for arbejdsløse inden for en række fagområder, men som inden for kunstens område er decideret ødelæggende, fordi det trækker opmærksomheden væk fra den uafbrudte beskæftigelse som kunstnere der som det eneste kan sikre grundlaget for kommerciel fremgang.
I et større samfundsmæssigt perspektiv kan indlemmelsen på arbejdsmarkedet af de ganske få hundrede billedkunstnere der i større eller længere perioder figurerer i arbejdsløshedsstatistikken, da heller ikke være så afgørende for et Danmark i vækst. Tværtimod kan man sagtens argumentere for at vækst i en nation som vores i høj grad hænger sammen med – andre ville gå så vidt som til at sige: er afhængig af – vores konkurrenceevne på kulturens område og at de i den store sammenhæng forsvindende del af befolkningen der har valgt at følge kunstnerkaldet og måske endda har fået muligheden for at uddanne sig til det, gør langt bedre gavn for samfundsøkonomien som kunstnere, uagtet at de så i perioder skulle trække lidt på vores dagpengesystem. Markedet kan muligvis regulere mange brancher og virksomhedsområder og sikre de bedstes overlevelse – det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men at hævde at markedet kan garantere kvalitet inden for uddannelse, forskning og kunst er ganske enkelt ren ideologi indtil det modsatte er bevist. Og vi mangler endnu gode eksempler til bevisførelsen. Jeg tror alle seriøse repræsentanter for kunstfaget ville skrive under på at markedsmæssig succes – og dermed evnen til at overleve på rene markedsbetingelser – ikke har meget kunstnerisk interesse og kvalitet at gøre (men selvfølgelig heller ikke udelukker det). Der er jo derfor vi har statslige kunststøttesystemer, statslige kulturinstitutioner og andet godt.
Nuvel, jeg skal ikke være den der bringer det trods alt vanskelige argument til torvs at dagpenge skal finansiere vores kulturelle vækst i Danmark (selv netop dét system uden tvivl har været stærkt medvirkende til vores solide internationale placering inden for flere kunstarter). Dette indlæg skal derfor snarere være en opfordring til at udvikle en vision for alternative finansieringsmuligheder. Her skal tænkes på to niveauer. Det ene handler om den periodevise støtte til dem der har brug for supplerende indtægt til at udvikle et større projekt. Vores kunststyrelse repræsenterer allerede en del af dette. Det andet handler om starthjælpen. Før i tiden havde vi en iværksætterydelse som også kunstnere nød godt af. Den skulle sikkert renoveres og omtænkes, men ideen var fremragende og sandsynligvis på lang sigt billigere end at have kunstnere gående arbejdsløse i de første par år efter endt uddannelse. Vores ledighedstal viser at problemet især ligger i disse begynderår hvor karrieren skal have ben at gå på. Lad os da tage konsekvensen og sikre kunstnerne et fundament at starte på.
God sommer og god vind!
Rektor Mikkel Bogh
Comments