EXIT09 - åbningstale

Med Exit09 har Gl Strand endnu engang slået dørene op for en afgangsudstilling lavet af en årgang dimittender fra Kunstakademiets Billedkunstskoler. Her vises de værker som vil indgå i den endelige evaluering der fører til opnåelse af MFA-graden. Som alle afgangsudstillinger må også denne pege i forskellige retninger; brogetheden er et kendetegn, Exit hverken kan eller vil løbe fra. Vi skal sandsynligvis på ganske stor historisk afstand af begivenheden for at kunne se konturerne af de fælles træk som altid vil være til stede, skønt de ikke nødvendigvis er vigtige her og nu. En afgangsudstilling er ikke en fælles, koordineret manifestation eller en kurateret udstilling som baserer sig på en enkelt idé. Som vi kender den i dag, er den snarere en række solopræstationer samlet under en hat som bærer et navn og en årgangsbetegnelse.

Afgangsudstillinger er efterhånden blevet institutioner i sig selv. De fleste akademier verden over har dem. De er formelt set en del af et eksamensforløb og kan også betragtes som en art afregning over for den offentlighed der har finansieret uddannelsen. Men de er samtidig begivenheder til hvilke der knytter sig forventninger og forestillinger fra kunstnernes, udstillingsstedernes, galleriernes, mediernes og publikums side, forventninger og forestillinger der kan dreje sig om at blive opdaget, få synlighed, at få økonomisk succes, at finde en plads i kunstens økonomi, forventninger om at udstillingen mønstrer de mest aktuelle tendenser, giver nye orienteringspunkter og angiver en strømpil for kunsten.

Der er masser af kunstmytologi i alt dette, masser af pres fra den markedsøkonomi kunsten også er en del af, men selvfølgelig også masser af reel bekymring med hensyn til hvordan man klarer sig som kunstner og hvordan man tilvejebringer det finansielle grundlag for at lave det man er blevet uddannet til at lave, nemlig kunst.

Midt i dette har også kunstakademiet sine forventninger. De er mærkeligt nok aldrig klart formuleret. Det ligger måske i sagens natur at en kunstnerisk uddannelsesinstitution nærer ønsket om at kandidaterne skal blive selvstændige kunstnere og oplever en form for fremgang som sådan. Samtidig ved man at langt fra alle fra en given årgang vil arbejde som kunstnere efter nogle år og at endnu færre vil have kunstnerisk produktion som deres primære levevej og indtægtskilde.

Lad os derfor prøve at være lidt tydeligere i mælet: Kunst og kunstnerisk uddannelse kan bringe de færdige kandidater mange steder hen, ikke kun fordi de kompetencer de har som kunstnere efter 6 års studier, på samme tid er meget brede og meget specialiserede, men også fordi kunstnerisk praksis eller kunstnerisk tænkning og bevidsthed ikke kan begrænses til det der udmønter sig i frembringelse af værker. Kunstnerisk bevidsthed kan også være en attitude, en tilgang til forskellige spørgsmål, en måde at løse opgaver på, en særlig måde at forstå forholdet mellem det skabte og det endnu ikke skabte på – tankemåder, færdigheder, praksisformer og løsningsmodeller som kan og som regel vil adskille sig kraftigt fra dem man udvikler på for eksempel universitetsuddannelser.

For så vidt kan man mene at det virker underligt, når en afgangsudstilling viser kunstværker og ikke åbner for andre former for dokumentation af disse kompetencer. Hvis nu en betydelig del af en årgang alligevel ender med at finde en anden levevej end den snævert kunstneriske, hvorfor så ikke tage konsekvensen og vise hvad erfaring med kunstnerisk arbejde kan føre til i al sin bredde?

Det gør dette års Exit faktisk. Uden dog at tabe det basalt kunstneriske i fremgangsmåden af syne. Udstillingsformatet og eksamenskravene tilsiger at præsentationerne har værkets karakter, det vil sige at de enkelte bidrag er rimelig klart afgrænset fra de andre. Og værket er nu engang måden hvorpå kunsten kan manifestere den nødvendige blanding af præcision og åbenhed, en måde hvorpå man kan være på samme tid spørgende, undersøgende og afklarende- eller vi kan sige en måde hvorpå kunstneren kan bevæge sig ud på meget dybt vand, på en kvalificeret måde.

Men når det er sagt, så er værkbegrebet netop meget bredt defineret. Ligesom karakteren af de kunstneriske undersøgelser varierer stærkt. Bredden i disse års Exit-udstillinger vidner om at kunsten i dag opererer med en omfattende metodik, der kan være både eklektisk og subjektiv af natur, men som hænger sammen med forandringer i forståelsen af vidensproduktion i dag som andre fagområder også kender til. Set i dette perspektiv, kan en afgangsudstilling blive til andet og mere end en udstilling der falder i hak med de mest umiddelbare forventninger til hvad en præsentation af ’ung kunst’ skal være. Den kan blive en udstilling der ikke blot fungerer som en prisme for våde drømme om anerkendelse og nye generationers gennembrud, men som tværtimod holder igen, trækker tiden ud, er besværlig og stiller krav til den besøgende, måske fordi dens værker både undersøger sig selv og den verden de forsøger at orientere sig i.

Her skal man dog ikke tage fejl. Kunstens værker kan i mange tilfælde siges at dokumentere en tilblivelsesproces og gør undertiden ligefrem en dyd af at henvise til deres egne produktionsomstændigheder. Alligevel må vi afstå fra at se værkerne som dokumenter i nogen triviel forstand. Selv aktuelle former for kunstnerisk praksis som ligner og måske til en vis grad lader sig inspirere af for eksempel socialvidenskabelige metoder, ligger ikke under for disse videnskabers krav om transparens, metodisk konsekvens og efterprøvelighed.

Der lånes i disse år meget fra forskningen og fra den kritiske journalistik, når der skabes kunst. Ligesom der lånes fra og tales med arkitekturen, filmen, litteraturen og musikken. Og måske føles det ikke længere helt så akavet at tale om kunst som en måde at opbygge viden og ligefrem indsigt på. Men det er ikke nødvendigvis det samme som at kunsten har undergået en akademisering og at dens praksis er blevet videnskabeliggjort. Eller at den er blevet en form for pædagogisk overførsel af information. Kunstnerisk viden er en mærkelig viden, en viden som aldrig helt kan løses fra det specifikke værks funktionsmåde, rumlighed og fremtrædelse, men som ikke desto mindre er blevet til i og som virker inden for et ’miljø’, og som derfor kan diskuteres, kan videreudvikles, kan skabe ny orientering i verden og bidrage til en forståelse af sammenhænge uden for værket selv.

At uddanne til kunstnerisk praksis i dag betyder blandt andet at gøre den vanskelige balance mellem værk og ’miljø’ mulig. Det drejer sig her om at artikulere og kultivere disse overgange mellem værkerne som selvstændige, singulære og mærkeligt fortættede begivenheder på den ene side og på den anden side de perspektiver og den viden som kan trækkes fra værket ud i verden – og fra verden ind i værket.

Exit09 har mange medvirkende og havde dette været en stor spillefilm, så havde rulleteksterne nu kørt længe bag mig, mens musikken spillede og ikke et øje var tørt. Lad mig her først og fremmest rette en varm tak til at de ansatte på Kunstakademiets Billedkunstskoler for deres støtte til processen, ikke mindst til de lektorer der har stillet deres store viden og indsigt til rådighed for de studerende og til professorerne som har været ansvarlige for studieprogrammernes tilrettelæggelse og høje faglige standard – en standard der vil brænde igennem på denne Exitudstilling. Jeg vil også gerne i år rette en helt særlig tak til Gl Strand, til direktør Helle Behrendt og kurator Anne Kielgast og hele deres team, for imødekommenhed og professionalisme. Dette års Exit bliver Last Exit og 13 års samarbejde mellem Gl Strand og Kunstakademiet om afgangsudstillinger stopper. Nu ønsker vi hver især at søge nye veje. Det har været 13 fantastiske år, som vi på Kunstakademiet vil tænke tilbage på med stor glæde og stolthed. Vi ønsker Gl Strand held og lykke med ombygningen, og håber inderligt at vi kan finde sammen om andre spændende, fælles projekter i fremtiden i jeres funklende nye lokaler. Fra 2010 vil Kunstakademiets afgangsudstilling finde sted på Kunsthal Charlottenborg, under nye former og med et nyt navn. Det ser vi naturligvis også frem til.

Tilbage er blot at ønske de udstillende kunstnere god vind til den afsluttende eksamen, og god vind i det hele taget. Vi glæder os til at se jeres værker og mærke jeres engagement – i dag og fremover!