Kunsthallens bestyrelse

Jeg synes ikke det er så alarmerende. En seks personer høj bestyrelse for Kunsthal Charlottenborg, delvist udpeget eller indstillet af centrale organisationer i kunstlivet og ellers med repræsentanter der har bestyrelseserfaring, inklusive erfaring med økonomistyring: Det er altså ikke helt tosset. Jeg kan med andre ord ikke tilslutte mig de røster som nu larmer op om at Kunsthallen skal være kunstnerdrevet. Enten har man en kunsthal med en ansvarlig direktør eller også har man et kunstnerhus med en kollektiv ledelse bestående af repræsentanter for faget – man kan ikke forestille sig et lykkeligt resultat af en forening af de to modeller: en Kunsthaldirektør som skal arbejde med en bestyrelse bestående kunstnere der har meninger om hvad kunsthallen skal udstille og hvilken linje den skal have. Har vi en kunsthal, som vi nu engang har fået på Charlottenborg, så er bestyrelsens opgave ganske entydig, nemlig at sikre ansættelsen af en fagligt kompetent og visionær direktør, at tilse budgetter og regnskaber, rådgive direktøren om anskaffelse af ekstern finansiering samt drøfte de helt overordnede politiske prioriteringer for kunsthallen. Indholdet må helt og holdet være direktørens ansvar.

Vil man altså blæse til kamp for et kunstnerdrevent udstillingssted på Charlottenborg, så skal man ikke kritisere bestyrelsens sammensætning, men derimod gå imod hele ideen om en kunsthal med direktør og bestyrelse. Jeg skal være den sidste til at klage, hvis stat og/eller kommune beslutter at opføre en rigtig kunsthal som i skala og ambitionsniveau kan matche Københavns størrelse og rolle som ledende oplevelsesøkonomisk centrum i Skandinavien (og lad det være sagt: dét kan Charlotteborg ikke); og jeg skal heller ikke klage, hvis man i en sådan situation overgiver Charlottenborg til ’kunstnerne’ (hvem det så end måtte være – det er jo ikke givet på forhånd) som så kan drive udstillingsbygning her.

I den nuværende institution, uden en internationalt højt rangerende kunsthal i Danmarks hovedstad, mener jeg imidlertid vi er ved komme at komme så langt som vi kan nu kan komme med det forholdsvis beskedne politiske ambitionsniveau hvad angår rammerne for udstilling af samtidskunsten.

Tillad mig derfor at ønske Kunsthal Charlottenborg tillykke med den nye bestyrelseskonstruktion – det kunne ikke have været bedre. Så må vi blot håbe at de udpegende organisationer sikrer at fagligheden har solide repræsentanter på posterne samt at vi får en fornuftig fordeling mellem mandlige og kvindelige medlemmer. Og drømmene om en stor kunsthal i København ikke hermed skrinlægges…