Megafont!

Kære alle sammen!

Hjertelig velkommen til Rundgang på Kunstakademiets Billedkunstskoler, som i år fejrer sit 5-års jubilæum under dette navn, men som har eksisteret på Kunstakademiet i umindelige tider under navn af Skoleudstilling. Rundgang betyder at man i løbet af tre dage kan gå rundt i Kunstakademiets bygninger, fra Charlottenborg-komplekset, inklusive Kunsthallen, over Peder Skramsgade og til Frederiksholms Kanal og hér få indblik i hvad studerende arbejder med, enkeltvis, gruppevis, afdelingsvis eller i andre konstellationer. Det er alle tiders chance og – når vi selv skal sige det – en gave til det danske samfund og til alle dem der er gæster her. Intet mindre.

Et Kunstakademi er ingen selvfølge. Og et kunstakademi hvis grundlæggende uddannelsesfilosofi er at studerende optages som kunstnere og vejledes som kunstnere fra første dag på studiet, dét er slet ingen selvfølge. Et kunstakademi hvor de studerende kunstnere i den grad opfordres til at tage ansvar for deres egen læringsproces og til at udvikle sig som selvstændige, nysgerrige, egensindige, kritiske, poetiske og ikke-konforme verdensborgere, dét er heller ikke en selvfølge.

Men det er faktisk hvad vi gør her. Og holder fast i at gøre. På vores egen måde. I det forgangne år er der blevet skrevet nye studieordninger for Billedkunstskolerne. Det har efter min egen opfattelse været tiltrængt. Selv om uenigheden internt har været stor om hvordan vi skulle formulere dem, så har en ting dog været ganske sikkert: Ingen har ønsket at vi på forhånd definerer hvad en billedkunstner skal kunne; vi har villet forblive en uddannelse som er åben for at kunstbegreber og kunstpraksisser forandrer sig og for at begrebet billedkunstner er og forbliver at være en uforudsigelig størrelse. Mange taler – og vi gør det også selv en gang i mellem – om vigtigheden af at have et brand, en skarp og synlig profil, et navn, et genkendeligt udtryk. Vi må anerkende at dette betyder noget for nogen – hvem vil ikke gerne i en eller anden grad genkendes, bortset fra spioner og listetyve? Men lad os minde os selv om at genkendelighed, synlighed og et navn der giver genlyd, kan være en lige så stor trussel mod kunstens integritet som det modsatte. En klog person sagde for nylig at den mest revolutionære handling man kan foretage sig i dag, er at sidde stille i en stol og læse en bog – hvormed han vist mente at i en kultur der kræver synlighed, genkendelighed, profil og navne kan tilbagetrækningen og ydmygheden være vigtige – og meget krævende – gestusser at insistere på.

Så meget desto mere pinagtigt er det jo at jeg står her og skriger om kap med studenterhuerne i en megafon. Jeg kan dårligt forestille mig noget værre. Så lad mig endelig lukke dette monstrum – tak til Matheusz for lån – og blot sige at Rundgang selvfølgelig er synlighed og tilgængelighed – og sådan skal dét være – men at den også er et indblik i et arbejdsrum hvor ting forandrer sig og hvor verden som regel ikke længere er genkendelig. Dét rum vil vi gerne værne om herinde.

Velkommen til Kunstakademiet og god fornøjelse med Rundgang!