Sprogforbistring

Politikere taler som bekendt ofte med kløvet tunge. Tag nu debatten i Folketinget om brugen af engelsk på højere udannelser, og ikke mindst om hvilket sprog specialer skal skrives på i Danmark. To holdninger synes udbredte i debatten og fremsættes ofte side om side. På den ene side slås der til lyd for internationale uddannelser; man ønsker at studerende bliver klædt på til et globalt arbejdsmarked og man ønsker udvekslinger med institutioner i andre lande. På den anden side har en bekymring for det danske sprogs fremtid meldt sig. Dansk skal beskyttes og udvikles, om det så kræver lov og tvang. Forurening udefra, især fra engelsk, ses som en potentiel trussel. Man ønsker at bevare dansk som videnskabssprog, som et nuanceret sprog der kan bruges i specialiserede sammenhænge og som et sprog der bærer på kultur, tradition, erfaring.

Mit eget synspunkt i den sag, baseret på lige dele vilje, faglig overbevisning og erfaring, er at udstrakt brug af engelsk i skrift og tale på højere læreanstalter kun kan være et gode, hvis det ellers gøres med omtanke og respekt for et stort og meget vanskeligt sprogs muligheder. Hvis en studerende ønsker at skrive sit speciale på engelsk eller på et andet af de europæiske hovedsprog, kan jeg ikke se nogen som helst grund til ikke at gøre det; man bliver jo ikke dårligere til dansk af at skrive på et andet sprog end modersmålet. Tværtimod har vi grund til at antage at mennesker der behersker flere sprog og som springer mellem det ene og det andet, udvider snarere end indskrænker deres generelle sprogevner, også hvad angår deres første sprog. Sandt kan det være at nuancer og finesser ryger i svinget, når vi skal udtrykke os på fremmedsprog, og at dette kan være uheldigt i undervisningen. Men dertil er blot at sige: Så må vi øve os noget mere.

På Billedkunstskolerne har vi tænkt at gøre studerende bedre til sprog ved at give dansk og engelsk samme vægt. En stor del af undervisningen foregår allerede på engelsk af den enkle årsag at flere af vores faste lærere og gæsteundervisere ikke taler dansk. Den udvikling skal understøttes af sprogundervisning som vil blive udbudt fra dette semester. En daglig omgang med både engelsk og dansk – ofte jongleret på samme møde eller i samme auditorium – gør de dansksprogede studerende bedre i stand til at relatere deres modersmål til det engelske som er langt det største fagsprog inden for kunstens område og som 90% af al kunstteori skrives på i dag. Det er sandelig fint at være god til dansk, når det nu er det sprogområde man befinder sig i, men uden et andet sprog som tales af flere mennesker i andre lande, er man ganske ilde stedt som kunstner.

Lad os glemme al fundamentalistisk snak om at vi forbistrer vores gode modersmål ved tilegne os og i vores fag benytte os af flere andre sprog. Og lad glemme al relativistisk snak om at vores ”kultur” er bundet til sproget. Kultur er en kompleks størrelse som ikke er mediespecifik. For nu at tale kunstens sprog.